Fælles i Faxe
-
Begrebet literacy handler om barnets forudsætninger for at tilegne sig mere formelle færdigheder inden for læsning og skrivning. Denne del af barnets sproglige udvikling kalder vi også ”tidlig literacy”
Literacy er vores kompetence til at afkode, forstå og anvende tegn som fx bogstaver, tal, diagrammer, grafer, tegning, billeder og andre symboler som et middel til at forstå verden og til at udtrykke os. En forudsætning for literacy er talesprog og pragmatisk forståelse. Literacy-begrebet er komplekst og diskuteres til stadighed.
I Regnbuen arbejder vi med literacy ved at præsentere vores børn for tal samt bokstaver, ord mm. Det kan være i samlinger, på legepladsen, på tur ud af huset, ved vores skriveværksted, ved spisning, i leg mm. Børn lærer gennem kroppen og gennem erfaringer - det gælder også med skrift og tal. Derfor er der stor forskel på, om vi lærer alfabetet at kende udelukkende gennem øjnene, ørerne og et tryk på et tastatur ... eller om vi leger med at forme bogstaverne sanseligt og rytmisk med hånden.
-
En sprogvurdering er en test af dit barns sprog, og et redskab, der gør det muligt at følge den sproglige udvikling hos dit barn, og at identificere dit barns sproglige udfordringer og ressourcer.
Selve sprogvurderingen vil foregå som en leg og samtale med dit barn, hvor barnets svar registreres. Efter sprogvurderingen vil du sammen med pædagogen snakke om sprogvurderingens resultat og hvordan barnets sprogtilegnelse understøttes.Sprogvurdering giver fagpersonalet på dagtilbud og i børnehaveklasse et forskningsbaseret materiale til at vurdere det enkelte barns sprogudvikling. Det er grundlaget for at understøtte barnets sprogtilegnelse, og målrette systematiske pædagogiske indsatser.
Materialet kan anvendes til de 2-årige, i alle aldersgrupper i børnehaven samt i børnehaveklassen. Sprogvurdering er ét sammenhængende materiale, hvor flere deltests går igen på tværs af aldersgrupper, hvilket gør det muligt at følge op på indsatsens effekt indenfor udvalgte områder.I Regnbuen tester vi dit barn sammen med en tryg voksen.
Efter sprogvurderingen vil du sammen med pædagogen, snakke om sprogvurderingens resultat, og hvordan barnets sprogtilegnelse understøttes. -
I Faxe kommune bruger alle kommunale dagtilbud og skoler AULA.
AULA er et kommunikations redskab, hvor vi har de vigtigste oplysninger om jeres barn. Det er derfor vigtigt at I oplyser os om telefonnummer, forældres navne, arbejdsplads mm. samt husker at ændre inde i AULA hvis I får nye numre.
I AULA vil I også finde oplysninger om jeres barns dagligdag i Regnbuen, det kan være billeder, dagssedler, eller oplysninger om ture ud af huset.
Det er også i AULA I melder ferie, sygdom eller skriver beskeder til stuens personale.
-
TVÆRS er Faxe Kommunes model for en tidlig, forbyggende og tværprofessionel indsats. Problemstillinger omkring børn, unge og deres familier skal, i videst mulig omfang, håndteres så tidligt som muligt, for at forebygge at børn og unge i risiko udvikler sig til børn og unge i problemer.
På TVÆRS deltager en pædagog fra stuen, Psykolog, socialrådgiver, sundhedsplejerske, den daglige leder og forældrene til barnet.
Vi arbejder ud fra metoden ’Signs of Safety’ også kaldet "SOS" der bruges som en fælles tilgang. SOS metoden hjælper til at strukturere indholdet af en samtale, og gør det klart og tydeligt, hvad det er, man taler om hvornår. Oplysninger systematiseres og danner grundlag for en samlet vurdering af barnets trivsel. Med SOS metoden søges barnets adfærd beskrevet i handlinger.En samtale ud fra SOS metoden bygger på følgende parametre:
- Hvad er vi bekymrede for?
- Hvad virker godt?
- Hvad skal der ske?
-
I Regnbuen har vi hver sjette uge åben rådgivning, hvor vores tilknyttede psykolog kommer og tilbyder sparring med personale og forældre.
Personalet kan bringe et barn op anonymt, hvor de kan få sparring på de udfordringer de evt. står med i dagligdagen.
Personalet kan også invitere forældre med til åben rådgivning, hvor de sammen kan få rådgivning/sparring.
Forældre kan også få rådgivning/sparring, hvis de oplever udfordringer derhjemme som de har brug at få vendt.